Usædvanlige vejrforhold på Crafters.dk

I går nævnte JacobBoTollak, at der var en række problemer der plager serveren, og dem har jeg fået til opgave at fortælle lidt om.

Vi er på det seneste stødt på nogle tekniske problemer i konsollen, og vi kæmper med at løse disse. Der er nogle tal der plejede at være konstante, som ikke er det længere. Dette er ikke noget vi har set på serveren nogensinde før. Vi formoder at det har noget med opdateringen til 1.15 at gøre – i hvert fald kommer det som et lyn fra en klar himmel.

Når jeg er så vag omkring hvad problemet egentlig er, så er det fordi det er meget teknisk, og fordi vi egentligt ikke helt selv har fundet ud af præcist hvor problemet er opstået til at starte med.

Vi arbejder selvfølgelig på højtryk så vi kan finde en løsning så hurtigst muligt.

Det som det faktisk kan munde ud i på serveren, er at der er nogen game mechanics, som ikke nødvendigvis kommer til at fungere som vi er vant til. Af det vi kan se indtil videre, så kan vi forvente at vejret i spillet ikke vil opføre sig som det plejer. Præcist hvordan det vil opføre sig, kan vi ikke vide endnu, men jeg vil løbende holde jer opdateret på situationen som nu er opstået.

1.15 problemer.

Som I nok har oplevet, har vi på det seneste haft en række tekniske problemer på serveren. Der er nogle problemer med opdateringen til 1.15, der skaber en masse lag.
Den øgede mængde spillere for tiden, har også presset serveren til det yderste. Vi følger situationen tæt, og vil gøre hvad vi kan for at løse det hurtigst muligt.

Der er dog nogen andre problemer der er opstået udover laggen, som kan ende med at få gruelige konsekvenser på serveren. Jeg har bedt EmielLouis, om at undersøge disse nye problemer, og dagligt informere communitiet om de fremskridt vi gør ift. at udbedre disse.
I kan følge med på de sædvanlige kanaler på hjemmesiden og Discord.

Opdatering til 1.15.2 gennemført

Opdateringen til 1.15.2 er blevet gennemført, uden støre problemer.

Som tidligere udmeldt vil der blive resat verdener lørdag d. 4 April i løbet af dagen.

De verdener som vil bliver resat d. 4 April kan ses her under.
Novus

  • Miningworld
  • Miningworld Nether
  • Miningworld The End

Senex

  • PvP

Det vil sige at I har 17 dage til at få ryddet jeres farme mm. i Mining World hvis det er noget som i ønsker at beholde.

Opdatering til 1.15

Vi er klar med opdateringen til 1.15.2.
Opdateringen vil blive foretaget onsdag aften d. 18 Marts.

Der vil blive foretaget reset af de midlertidige verdener, dette vil ske lørdag d. 4 April i løbet af dagen.
De verdener som vil bliver resat er listet her under.

Novus

  • Miningworld
  • Miningworld Nether
  • Miningworld The End

Senex

  • PvP

Status på lag på serveren

Nogle har måske bemærket at serveren kører bedre end den har gjort længe.
Årsagen til dette er at vi har valgt at skifte fra det Minecraft serversoftware som hedder Spigot til PaperMC.
PaperMC er en fork af Spigot som har fokus på at optimere performance.(Med “fork” menes en videreudvikling baseret på Spigots software)

Hvorfor har vi ikke skiftet før nu ?
Det simple svar er at jeg ikke har haft sat mig nok ind i PaperMC før nu.
Mit indtryk af PaperMC har altid været, at de havde flere optimeringer til serveren, men at dette var på bekostning af store ændringer til den spiloplevelse man ville opleve på serveren.
Dette har vist sig ikke at være tilfældet.
Med PaperMC kan man ganske rigtigt optimere rigtigt mange servertunge processer, af hvilke vi har udvalgt de der gav mening.
Man KAN også ændre på selve vanilla spiloplevelsen. Dette har vi naturligvis beholdt uændret.

Når vi kigger på de data vi har indsamlet omkring performance, kan vi se at TPS’en har ligget meget mere stabilt, siden vi skiftede til PaperMC på Novus.
Ligeledes hører vi meldinger fra spillere om at de syntes serveren har kørt bedre den seneste tid. Her er en måling der viser at TPS stort set er stabil siden skiftet til PaperMC:

På baggrund af dette, skifter vi til PaperMC på alle servere.
Siden vi kan dokumentere en forbedring i performance, prøver vi at sætte auto AFK-kick systemet tilbage til 8 spillere før det aktiveres. Grænsen har længe været på 6 spillere.