Opdatering på serveren

Efter en intens morgen med et hav af eventuelle løsninger på serverens problemer, er vi desværre stødt mod en stor høj mur. Efter nattens genstart har serveren slået en kæmpe bøvs, og det har resulteret i en masse korrupte filer. Vi må dermed konkludere at Tertius-filerne, samt alle andre verdener, er gået tabt. Både intern og ekstern backup af filerne ser ud til at være infiltrerede af noget udefrakommende (muligvis ransomware), som vi ikke har været opmærksomme på i tide.

Den seneste backup vi har kunne finde, lå på Ninjasticks computer og er nu uploadet. Denne backup er fra starten af Tertius.

Vi har aktiveret /hat på ubestemt tid, som et plaster på såret.

Vi må inderligt beklage de gener, som vi ved denne udmelding medfører.

En morgentræt Crafters.dk

Vi oplever desværre nogle problemer med serveren, som gør at Tertius ikke vil starte. Der arbejdes på at få den online igen – vi opdaterer her i kanalen så snart den er vågnet op og er klar til at modtage spillere

Ny farve i Minecraft-chatten

Fremover vil du i ny og næ møde en ny mørkeblå farve, når visse personer tilslutter sig Minecraft-serveren og skriver i chatten. Men frygt ej, det er bare folkene bag miradays.dk, som står for den generelle vedligeholdelse af alt Crafters’ tekniske velvære. De er heldigvis super flinke, men hold dig som udgangspunkt til at spørge folk med røde og lyseblå farve i chatten – så kan de udføre deres arbejde i fred og ro.

Novus er igen online

Det er med stor glæde, at vi nu kan meddele, at Novus er kørende igen!

Der er blevet testet igennem, så alt skulle køre flydende. Den er som altid tilgængelig fra Tertius-spawn, eller med /novus uanset hvilken server du er på.

Ludvigsen2004 og IkkeElias tiltræder som henholdsvis moderator og temp-moderator

Ludvigsen2004 indtræder igen som moderator, og det er vi rigtig glade for. Som nogle af jer måske husker, har han tidligere været på holdet – derfor skal I endelig ikke holde jer fra at spørge om hjælp hos ham.

Herfra er det en fornøjelse at kunne præsentere IkkeElias som vores nye temp-moderator de næste tre måneder. Ligesom med tidligere temp-moderatorer vil IkkeElias dermed være at finde i den fine blå farve, ligesom alle andre moderatorer.

Velkommen til Ludvigsen2004 og IkkeElias!

🎄 Jul på Crafters🎄

Som nogen af jer nok har lagt mærke til, er spawn blevet pyntet noget så fint op til jul! Det er dejligt og hvis folk har lyst man mere end velkommen til at pynte op i sin shop!

Pakkekalender / Julegaver
I år gentages succesen med pakkekalenderen. Det betyder at man igen 1x om dagen har chancen for at vinde en gave, som Sky City har været så søde at sponsorere til formålet.
Det skal understreges at det kun er tilladt, at prøve 1x om dagen pr. person – hvis man har flere brugere er det kun én af disse, der må forsøge!
Dette foregår under det store juletræ i julebyen tæt på spawn, og det fortsætter indtil d. 24. december!

Det er også under det store juletræ at gaveudveksling kan foregå. Her kan man hele vejen frem til d. 24 december sætte gaver under træet. (dette kan være en kiste med et til-og-fra skilt på)

Adventskalender
I år er den helt store produktion sat i gang!
Det er nemlig en adventskalender på YouTube som vores moderator Siig er stjernen i. Vi glæder os rigtigt meget til at I skal se den og håber på, at I vil følge med. 🫶

Til sidst vil vi ønske jer alle en rigtigt dejlig december og jul når vi kommer dertil! ❄️

De varmeste hilsner
Server Teamet