Siig genindtræder som Moderator

Vores SoMe ansvarlige Siig, indtræder igen som moderator!

Siig har været moderator før og kender til cirkusset. Derfor må I endelig ikke tøve med at spørge ham om hjælp eller andet når I ser ham, nu med blåt navn!

Crafters.dk er tilbage!

Efter noget tumult og bootloader der kradsede af, har vi nu fået flyttet serveren til Miradays, hvor vi er live med Tertius og Creative igen!

Miradays.dk har også være særdeles behjælpelige med fejlfinding og flytning, så tak til dem!

Hvis I skulle opdage nogle fejl eller andet må I MEGET gerne tage fat i en mod eller admin så det kan blive fixet hurtigst muligt! Vi har prioriteret at få opdateret og startet Tertius og Creative, som det eneste, men Novus og Senex forbliver offline, et øjeblik endnu. Tak for tålmodigheden.

Nyt fra Serverteamet

Nu er der godt nyt!

Vi har liv i serveren. Eller, vi har fået flyttet alt data over til en ny, frisk server, som fremover skal holde Crafters.dk i live. Den virker, og vi skal nu have rettet de sidste småting til, før vi igen kan åbne op for offentligheden. Det bliver fantastisk. Vi glæder os!

En stor del af hjemmesiden er igen også tilgængelig. Der er nogle ting, som statistik-siden bl.a., som vi endnu har til gode at få på benene igen. Forum er heller ikke tilgængelig endnu. I første omgang har vi koncentreret os om at få minecraft-serveren op igen, og det er vi meget glade for kunne lade sig gøre.

Over de næste par dage vil vi opdatere plugins og justere indstillingerne så de passer til deres nye omgivelser. Vi forventer at være oppe inden næste weekend!

Crafters.dk går teenage!

Søndag d. 17. september 2023 holder vi 13 års fødselsdag og den er du inviteret til!

Som altid har Serverrådet lavet et program, som skal underholde os alle i weekenden omkring og på fødselsdagen. Det betyder, at du både kan være med til at fejre fødselsdag lørdag og søndag.

Programmet er som følger:

Lørdag d. 16. september: Kamp i Bomberman Arena på Tertius

  • Kamp i Bomberman foregår kl. 14, og du tilmelder dig i #tilmelding-kanalen på Discord. Vi ser helst, at folk tilmelder sig i hold af to personer.

Søndag d. 17. september: Fødselsdagsfest i kagen på Senex og Mobarena i Sandpyramiden

  • Vi mødes i kagen på Senex kl. 19:00 (/warp tillykke), til en fejring og et stykke kage. Vi tager et fællesbillede og Crafters.dk giver en gave til alle spillere. Umiddelbart efter fejringen (omkring 19:45) mødes vi ved /warp mobarena på Senex, hvor vi tager en traditionsrig kamp i Sandpyramiden.

Vi glæder os til at fejre fødselsdagen med jer!

Holy_Duck er nyt medlem af Serverrådet

Som et friskt pust kan vi nu byde Holy_Duck velkommen i Serverrådet. Udover at være moderator, skal hun nu også være bindeleddet mellem Moderator-holdet og Serverrådet. Det vil hjælpe holdet med at samarbejde endnu bedre. Vi glæder os til at byde hende velkommen.