Ninjastick forlader Administrator-posten

I dag var Ninjasticks sidste dag som Administrator på Crafters.dk. En beslutning som han selv har taget, og som selvfølgelig markerer et stort skifte på serveren. Der skal lyde et stort tak til Ninjastick for den enorme indsats, både socialt på serveren, men også rent teknisk bag teknikrummets lukkede døre. Det er ikke mange der har evnerne til at styre systemerne derinde, men én af dem der kan, er Ninjastick. Fra Serverteamet skal der lyde et stort tak, og vi håber at se Ninjastick på serveren igen i fremtiden.

Ninjastick sender Administrator-posten videre til Siig, som nogle af jer nok kender. Ham skal I nok høre mere fra snarest.

Vi håber I vil blive hængende,

Mvh Ninjastick og Siig

FedderJr vender tilbage som moderator

Vores allesammens FedderJr melder sin ankomst på moderator-holdet. Måske kender nogen af jer ham – han har nemlig tidligere hjulpet os på holdet. Byd ham velkommen tilbage, og husk, at han altid er til at spørge om hjælp på Minecraft-serveren.

Neovo1999 træder tilbage fra sin moderator-rolle

Neovo1999 har valgt at træde tilbage fra sin moderator-rolle her på Crafters.dk. Neovo1999 har været mod af flere omgange og vi har været glad for hans arbejde hver gang. Vi vil gerne give et stort tak til Neovo1999 for den store indsats som han har lagt i serveren i de mange år han har spillet, og været en del af fællesskabet i både grønt og blåt navn. Neovo1999 vil stadig være at finde på serveren.

Ændringer i serverens baglokale

Gennem de sidste mange år har vores administrations-værktøjs-side tabt flere og flere funktionaliteter. Den er kodet i 2011, så tiden er løbet fra den. Det betyder, på dansk, at den ikke rigtig virker mere og ikke er til at redde. Vi har derfor talt med Miradays, som står for vores serverhosting og back-end, om de kan lave en ny til os. Det kan de godt!

Vi får brug for jeres hjælp, og du kan læse mere om det her på Discord.

IkkeElias skifter fra temp-moderator til moderator

Efter tre måneder i prøvetrøjen er IkkeElias nu trådt i den faste uniform som moderator, hvor han vil fortsætte med at hjælpe spillere, præcis som han har gjort de sidste par måneder. Vi byder IkkeElias velkommen – skriv gerne tillykke til ham hvis I ser ham på serveren.

Opdatering på serveren

Efter en intens morgen med et hav af eventuelle løsninger på serverens problemer, er vi desværre stødt mod en stor høj mur. Efter nattens genstart har serveren slået en kæmpe bøvs, og det har resulteret i en masse korrupte filer. Vi må dermed konkludere at Tertius-filerne, samt alle andre verdener, er gået tabt. Både intern og ekstern backup af filerne ser ud til at være infiltrerede af noget udefrakommende (muligvis ransomware), som vi ikke har været opmærksomme på i tide.

Den seneste backup vi har kunne finde, lå på Ninjasticks computer og er nu uploadet. Denne backup er fra starten af Tertius.

Vi har aktiveret /hat på ubestemt tid, som et plaster på såret.

Vi må inderligt beklage de gener, som vi ved denne udmelding medfører.