Hytale

Sektion til andre spil end Minecraft
User avatar
Damale91
Posts: 126
Joined: 19 Jun 2013, 22:37

Hytale

Postby Damale91 » 17 Jan 2019, 14:11

Jeg har i noget tid kigget på spillet Hytale og hvis ikke jeg tager meget fejl kender de fleste herinde til projektet allerede.

Hytale er udviklet af Hypixel Studios, som er udsprunget af Minecrafts Hypixel server hvor det startede med to moddere, som tiltrak flere og flere moddere og spillere indtil de nu er sprunget ud som selvstændige developers.
De har Riot Games, udviklerne af League of Legends, som investor og det forventes at de udgiver spillet i løbet af i år.
Det var det team der skabte moddet Pixelmon, som sidste år modtog et cease and desist fra Nintendo, da de ret åbenlyst kopierede fra Pokemon, selvom det var på deres helt egen kreative måde.

Som udgangspunkt har jeg tænkt mig at leje en server når det launcher og alle der vil være med skal være velkomne.
Jeg har ingen intentioner om at det skal vokse sig til en kæmpeserver med 500 aktive medlemmer, men jeg har en gruppe venner (udenfor Crafters) som, ligesom jeg, ser meget frem til muligheden for et moderne Minecraft med en masse nyt indhold, på en moderne platform som ikke kræver at der skal slås med lag konstant.

Både dansk og engelsk vil være understøttet, men engelsk vil være det primære sprog, så alt skal være skrevet med engelsk, men må gerne udføres i dansk længere nede.

Det vil være en voksenserver, dvs. alt er tilladt, så længe man holder det "immersive", så ligesom her vil det ikke være tilladt at udføre svævende billboards. Religiøse samt andre kontroversielle tegn er tilladt, så længe man holder sig til det som et tema og man ikke bare laver det fordi man kan.

Istedet for en umodenhedsregel vil der være en "æstetik regel" om at man ikke losser en kæmpe klods af sten op fordi det er nemt og man vil lave noget der er større end alle andres. Der er nødt til at være tanke og kreativitet bag det, men der tages hensyn til at det ikke er alle der er lige så kreative som Farvader, der gives point for forsøg og hvis man først får det point, så er det godt nok.
Der vil også være en slags "fysik regel" om at man ikke laver en platform 100 blokke i vejret på en spinkel 1x1 søjle, igen, det vil heller ikke være overdrevet hvad der kræves, men spillere må bare gerne udvise omtanke generelt når de bygger noget og i det mindste bare få det til at ligne en lille smule noget der kan lade sig gøre i virkeligheden.

Hvis der overhovedet kommer til at være et reelt spawn, vil det blive inddelt i lodder med offentlige bygninger i midten og private jordstykker rundt om og tanken er at ligesom på Senex, vil der med tiden udvikle sig en central metropol, med et vejnet som skal strejke sig ud til andre spillere.
Hvis hypen er stor og der kommer mange spillere igennem, vil der muligvis blive indført leje på et lod, enten i form af at man sætter et skilt med en dato for sit sidste login, som maks må være 15 dage gammelt, eller en reel betalt leje for at have prime real estate, så man ikke ender op med alle de aktive lodder i udkanten og halvfærdige, forladte lodder inde i centrum.
Alt hvad der dømmes forfaldent og bevarelsesværdigt vil så blive screenshottet intensivt og resourcerne vil blive gemt på et offsite lager, til hvis spilleren skulle komme tilbage. Halvfærdige projekter vil bare blive pillet ned og tilføjet til serverlageret, siden hvis man har været offline i en måned og ikke engang har gidet bygge færdig, så går man vel ikke nok op i det til at bekymre sig om de resourcer, som er lagt i det.

Målet er at serveren gerne skal kræve så lidt regelrytteri som mulig og så meget frihed som muligt, uden at det hele ender i kaos.
Umiddelbart kommer der ikke til at blive tilføjet nogen mods overhovedet, medmindre det går hen og bliver strengt nødvendigt, fx hvis alle vanilla transportmuligheder vil kræve flere timers rejse for at nå over til naboerne, selv med et vejnet.
Jeg vil dog tro der vil være portaler i spillet, siden der hintes utroligt meget til tilstedeværelsen af magi i traileren.
Jeg regner også med at der fra udviklernes side kommer til at være en masse vanilla valgmuligheder, eftersom det er tidligere modders fra Minecraft og vi ved jo at hvis nogen er gode til at komme på nye muligheder for sådan et spil, så er det den slags mennesker.

Ud fra det, er det et yay or nay for folk, for en ny server til et nyt spil?
Er der forslag til ændringer, hvis man nu kunne være interesseret i at være med til at spille på serveren?
Generelle tanker om Hytale og spådomme om dets fremtid?

/Damale
Jeg forbeholder mig retten til at offentliggøre alle private beskeder jeg modtager.

User avatar
FedeAnderzen
Posts: 1850
Joined: 09 Mar 2011, 19:06

Re: Hytale

Postby FedeAnderzen » 17 Jan 2019, 21:23

Det er vist ikke et spil for mig, men held og lykke med projektet.

Hvordan vil du håndhæve den der "æstetik regel" ?
Hvem bestemmer om noget er pænt eller grimt ?

Jeg forudser en masse forum diskussioner fra rasende spillere, hvis ting er blevet dømt ude.
Image

User avatar
Relgus
Moderator
Posts: 669
Joined: 01 May 2011, 18:58
Location: Hobro

Re: Hytale

Postby Relgus » 17 Jan 2019, 21:57

det var da en god ide med en server :D kunne da være sjovt med nogle fra Crafters der inde. Skide godt initiativ, !
medlem af UB. og Kaffe skal der til <3

User avatar
Damale91
Posts: 126
Joined: 19 Jun 2013, 22:37

Re: Hytale

Postby Damale91 » 17 Jan 2019, 22:34

FedeAnderzen wrote:Det er vist ikke et spil for mig, men held og lykke med projektet.

Hvordan vil du håndhæve den der "æstetik regel" ?
Hvem bestemmer om noget er pænt eller grimt ?

Jeg forudser en masse forum diskussioner fra rasende spillere, hvis ting er blevet dømt ude.


Den vil blive håndhævet på samme måde som vores umodenhedsregel, bare ikke nær så hastigt dømmende, så der vil opstå nogle tommelfingerregler efterhånden som der udvikler sig nogle mønstre og til at starte med vil tingene da blive vendt og drejet en ekstra gang eller tre og spilleren selv vil blive taget med på råd inden der afgøres noget på en regel som godt kan gå hen og blive meget flydende.
Jeg skal heller ikke kunne sige om der kommer til at være en form for physics som helt automatisk vil forhindre folk i at bygge ekstremt urealistiske projekter. Det bliver måske endda en valgmulighed, det er ikke til at vide endnu.

Med æstetik er det ret simpelt, har man bygget et stort skrummel med 2 materialer der ligner hinanden og er nemme at få fat i, så er det ret åbenlyst at man ikke har lagt særlig meget omtanke bag. Bygger man en ringmur, så er det fint at man kun bruger eksempelvis smooth stone og/eller stone brick, men hvis den bare har fire flade sider og intet der ligner udsmykning eller andet arkitektonisk design, så vil det også gå derunder.

Fx, det her vil jeg klart mene der er gjort et forsøg:
https://map.crafters.dk/novus/?worldnam ... y=64&z=-10

Hvorimod det her viser ikke at der er gjort forsøg på noget som helst:
https://map.crafters.dk/senex/?worldnam ... =64&z=-355

Man skal holde i mente at det ikke vil være en server tiltænkt børn, så i og med at det er "voksne" som spiller der, kan man også tillade sig at stille større krav. De 8-10 mennesker jeg kender som allerede er med på det har heller ingen interesse i at se på halvfærdige eller åbenlyst ukreative ting og som udgangspunkt vil serveren være tiltænkt som en privat server hvor alle med samme holdning er velkomne til at være med.
Jeg forbeholder mig retten til at offentliggøre alle private beskeder jeg modtager.

User avatar
Damale91
Posts: 126
Joined: 19 Jun 2013, 22:37

Re: Hytale

Postby Damale91 » 17 Jan 2019, 22:41

Relgus wrote:det var da en god ide med en server :D kunne da være sjovt med nogle fra Crafters der inde. Skide godt initiativ, !


Du skal da være så velkommen, kan altid bruge en god mod til at slave ;)
Jeg forbeholder mig retten til at offentliggøre alle private beskeder jeg modtager.

User avatar
BetinaLerche
Posts: 911
Joined: 09 Sep 2012, 12:23

Re: Hytale

Postby BetinaLerche » 18 Jan 2019, 00:00

Det lyder som en solid idé! :)

User avatar
Damale91
Posts: 126
Joined: 19 Jun 2013, 22:37

Re: Hytale

Postby Damale91 » 22 Jan 2019, 18:07

BetinaLerche wrote:Det lyder som en solid idé! :)


Hov, havde lige overset tråden hernede, du skal da lige så vel være velkommen til at spille med, jo flere jo bedre!
Jeg forbeholder mig retten til at offentliggøre alle private beskeder jeg modtager.

User avatar
Damale91
Posts: 126
Joined: 19 Jun 2013, 22:37

Re: Hytale

Postby Damale91 » 05 Feb 2019, 17:23

Jo mere jeg kigger på udviklingen af spillet jo mere åndssvagt virker det at holde spillet vanilla.
De udgiver et toolkit sammen med spillet som er gratis, med det ene mål at det skal være så nemt for muligt for alle og enhver at skabe hvad som helst til spillet, om det er nye kæledyr, mobs, items eller hvad som helst.

Jeg tror det vil være federe at begynde at holde afstemninger om de bedste forslag når der kommer gang i mod scenen i det spil, jeg tror der bliver alt for meget man går glip af hvis man holder det strengt vanilje :D
Jeg forbeholder mig retten til at offentliggøre alle private beskeder jeg modtager.


Return to “Andre spil”

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest